Behandling

Svimmelhed og balancebesvær

Svimmelhed og balance problemer er meget frustrerende. Vi undersøger grundigt og lægger en plan som passer til dig.

  • Første besøg (30-45 min)Grundig undersøgelse og evt. behandling
  • Opfølgning (15-20 min)Behandling og samtale
  • Tilskud fra Sygesikring Danmark og den offentlige SygesikringIngen henvisning nødvendig
Svimmelhed og balancebesvær

Symptomer

Svimmelhed er ofte en oplevelse af at alt omkring en enten drejer rundt eller gynger som på en båd. Svimmelhed er langt største delen af tiden helt ufarligt, dog er det meget ubehageligt.

Svimmelheden kan se ud på mange forskellige måder. De hyppigste årsager til svimmelhed, er problematikker som kiropraktisk behandling, kan hjælpe.

Typiske årsager

Svimmelhed er ikke en sygdom i sig selv men et symptom på en anden bagvedliggende tilstand. En række årsager kan være:

  • Spændinger i nakke og hals muskulatur
  • Øresten (BPPV)
  • Påvirkning af synet
  • Bivirkninger fra medicin
  • Elektrolytforstyrrelser
  • Virus på balancenerven (neuritis vestibularis)
  • Menieres sygdom
  • Sjældnere: Problemer med hjertet, blodtrykket, blodmangel, osv.

Sådan undersøger vi

I sjældne tilfælde kan svimmelheden skyldes alvorlig sygdom og derfor er det vigtigt at få det undersøgt. Vi undersøger med grundig samtale, hvor svimmelhedens karakter, intensitet, interval osv. undersøges. Derefter undersøger vi om der er tale om en svimmelhed der kan afhjælpes hos os i klinikken eller om du skal et andet sted hen.

Vi følger vores patienter til døren, om det er os eller en anden i sundhedsvæsenet der er den rigtige.

Behandling

Behandlingen af svimmelhed afhænger helt og aldeles af årsagen til svimmelheden. Hvis der er mistanke om svimmelhed som skyldes dysfunktion i nakken, muskelspændinger eller øresten håndtere vi det i klinikken.

Hvis der er mistanke om anden årsag vil vi henvise til din egen læge eller anden relevant sundhedsfaglig personale.

Hvad kan du selv gøre

Svimmelhed er først fremmest vigtig at få udredt.

Når det er sagt, er det altid en god idé at sørge for kroppen får det den skal bruge, for at opretholde normal funktion.

  • Rigeligt med væske
  • God og varieret kost
  • Gode søvnvaner
  • Fysisk aktivitet

Forstå balancesystemet

Svimmelhed og dårlig balance er meget almindelig, og særligt hos de ældre over 65 år. Svimmelhed er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom.

Hvis ét eller flere af disse systemer svigter, kan de udløse svimmelhed.

Kroppens evne til at opretholde balancen og kende til sin stilling i rummet afhænger af 4 forskellige systemer:

  • Balanceorganet i øret - Inde i øret har vi buegange med små sansende "hår", der registrerer, hvordan væske i buegangene bevæger sig, ift. tyngdekraften.
  • Synet - Øjnenes evne til at sanse omgivelserne omkring os illustrativt er endnu en grundstenene i vores balanceevne.
  • Sensorisk input fra huden - Hudens følesans, især under fødderne, fortæller os hvilket underlag vi opholder os på.
  • Leddenes stilling - I alle vores led og muskler har vi "sensorer", disse sensorer kaldes proprioceptorer. Disse sensorer giver hjernen besked om, hvordan leddene i kroppen er placeret. Det er derfor du ved om din arm er bøjet eller strakt, når du har lukkede øjne eller er i et helt mørkt rum.

Disse fire sanser tilsammen arbejder konstant sammen på kryds og tværs i et meget komplekst netværk for at sørge for at vi kan bevæge os i rummet. Hvis der er mismatch mellem sanserne, kan man blive svimmel. Det er f.eks. derfor man kan blive svimmel og dårlig i form af transport syge. Her stemmer, hvad øjnene ser og hvad buegangene i ørerne oplever ikke altid overens.

Ved mismatch i ovenstående systemer kan man også opleve andre symptomer som balancebesvær, øresusen, nedsat hørelse, kvalme og opkastninger.

Ofte stillede spørgsmål

Kan en kiropraktor hjælpe på svimmelhed?

Ja, de mest normale årsager til svimmelhed kan en kiropraktor afhjælpe. Derudover undersøger vi grundigt, så hvis vi ikke finder en årsag som vi kan afhjælpe, sørger vi for at du lander det rigtige sted i sundhedssystemet som kan hjælpe dig.

Hvordan føles nakkerelateret svimmelhed?

Nakkerelateret svimmelhed følger nakkegener såsom spændinger og smerter i nakken. Derudover ser vi ofte at i takt med at nakkegenerne stiger eller falder gør svimmelheden det samme. Til sidst er følelsen af nakkerelateret svimmelhed oftere gyngende end rotatorisk (snurrende/drejende).

Skal jeg have en henvisning fra lægen for at blive undersøgt for svimmelhed?

Nej, det skal du ikke hvis du bliver undersøgt ved kiropraktor. Hos os behøver du ingen henvisning og vi bestræber os på at du får en tid på dagen eller dagen efter du bestiller din tid.