- Forside
- Behandlinger
- Hofte og bensmerter
Behandling
Hofte og bensmerter
Hofte- og bensmerter kan påvirke hele din hverdag. Vi undersøger grundigt og behandler målrettet.
- Første besøg (30-45 min)Grundig undersøgelse og evt. behandling
- Opfølgning (15-20 min)Behandling og samtale
- Tilskud fra Sygesikring Danmark og den offentlige SygesikringIngen henvisning nødvendig

Foto: Foto: Hoftebehandling
På siden
Symptomer
Smerter i hoften, lysken, knæ og strålen ned i benet er helt normalt. Smerter fra hofteleddet lokaliserer sig ofte til lysken og langs hoftekammen på ydersiden af hoften. Det kan også trække ned på forsiden af låret.
Ondt i hoften giver sig til udtryk på mange måder. Smerterne kan blusse op ved gang, være konstante, give en fornemmelse af nedsat bevægelse og funktion. Smerterne kan komme når man er aktiv eller i hvile og i nogle tilfælde om natten når man skal sove. Smerterne er ofte enten lokaliseret mest på indersiden af hoften, i lysken eller på ydersiden af hoften.
Typiske årsager
Der kan være mange årsager til smerter til hoften og ned i benet, nogen af de hyppigste er listet nedenunder:
- Refererede smerter fra lænderyg, ballemuskulatur, hoftemuskulatur og bækkenled.
- Impingement/indklemnings syndrom i hoften
- Lyskesmerter
- Betændelse i slimsæk
- Slidgigt
- Nerverods irritation (stenoser, diskusprolapser osv.)
Behandling
Kiropraktoren vil optage en grundig sygehistorie. Derefter undersøges du med forskellige tests, af lænden, og hvis der er behov for det, udfører vi en nerveundersøgelse.
Når kiropraktoren har stillet diagnosen ved en grundig undersøgelse, kan et behandlingsforløb opstartes. Dette kan bestå af:
- Manuel behandling - som sikre en god bevægelighed af leddene i lænden og/eller bækkenet
- Bløddelsbehandling - massage- og udstrækningteknikker som lindrer muskel- og ledbåndsmerter omkring lænden
- Øvelser og træning - styrker muskulaturen omkring lænden og sikre en god stabilitet og mobilitet
- Rådgivning og vejledning om din tilstand, smertestillende medicin, træning, arbejdsbelastning osv.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er årsagen til smerter i hoften og benet?
Der kan være mange årsager til smerter i hofterne og benene. De mest hyppige er muskulære og ledmæssige problematikker fra hofte, lyske og baller.
Kan smerter i hoften og benet stamme fra lænden?
Ja, det kan det. Rent biomekanisk ser vi ofte at problematikker i hoften kan give smerter og problemer i lænden og omvendt.
Hvornår skal jeg søge behandling for hofte-og bensmerter?
Det skal du når:
- Smerterne ikke er bedret efter 1-2 uger
- Smerterne nedsætter funktion i din dagligdag og i dine fritidsinteresser
- Du er arbejdstruet eller allerede er sygemeldt
- Hvis smerterne stråler ned i benet
- Hvis du har andre symptomer såsom feber eller almen ubehag
Må jeg træne med smerter?
Som udgangspunkt ja, dog anbefaler vi ved akut opstået problematikker at undgå udløsende bevægelser. Hvis smerterne er kommet efter en skade eller en sportsulykke, anbefaler vi at få en vurdering hos os ift. hvad årsagen er.
Hvor sidder smerterne ved slidgigt i hoften?
Det vi ofte ser når patienter kommer ind med udtalt slidgigt er “c-sign” hvor man holder sig omkring hoftekanten med hånden, og så stråler det ned langs låret til knæet. Den klinisk stærkeste indikation på slidgigt i hoften er nedsat bevægelighed af hoften ift. den modsatte side. Hvis hofteleddet er nedbrudt af slidgigt, vil der være nedsat bevægelighed og smerter.
Derudover er typiske symptomer morgen smerter, som bedres en smule ved aktivitet, for meget aktivitet provokerer dog igen. Mange har også ofte smerter efter kort hvilen, nærmest en fornemmelse af “fastlåsthed” i hoften.