- Forside
- Behandlinger
- Brystryg og ribben
Behandling
Brystryg og ribben
Smerter i brystryg og ribben kan komme fra ryg, brystkasse eller muskulatur. Vi hjælper dig med en grundig undersøgelse og behandling.
- Første besøg (30-45 min)Grundig undersøgelse og evt. behandling
- Opfølgning (15-20 min)Behandling og samtale
- Tilskud fra Sygesikring Danmark og den offentlige SygesikringIngen henvisning nødvendig

Foto: Foto: Behandling af brystryg
På siden
Symptomer
Brystryggen er den del af ryggen, der strækker sig fra skulderåget og ned til de nederste ribben. Rygsmerter mellem skulderbladene kan opleves meget forskelligt. Hos nogle føles det som om, at noget har sat sig i klemme i ryggen, eller at de får en kniv stukket ind ryggen. Andre føler, at der er noget, der sidder og spænder mellem skulderbladene.
Det er ikke ualmindeligt at få smerter ved vejrtrækning, som både kan opstå ved almindelig og dyb vejrtrækning eller når man bliver forpustet. Det kan føles meget ubehageligt, når åndedrættet påvirkes. Smerterne kan til tider også trække om eller mærkes på forsiden af brystkassen, eller give følelsen af trykken for brystet.
Typiske årsager
Mange strukturer i brystryggen kan give smerter: de små led, bruskskiverne (diskus), muskler, sener og ledbånd. Ofte er årsagen til smerterne en kombination af de ovenstående strukturer.
Smerter i brystryggen og brystkassen kan også stamme fra strukturer andre steder, f.eks. fra den nederste del af nakken eller fra brystet.
Smerter til brystryggen kan også opstå grundet de indre organer, det er dog ikke hyppigt. Er der tale om smerter fra de indre organer, f.eks. hjertet, er det vigtigt at finde årsagen til smerterne hurtigst muligt.
Behandling
Vi vurderer bevægelighed i brystkasse, ryg og nakke og behandler målrettet. Hvis dine symptomer virker til at skyldes led og muskel problemer opstartet vi et behandlingsforløb.
Disse forløb består ofte af en kombination af manuel terapi, bløddelsbehandling, øvelsesterapi, smerteuddannelse og ergonomisk vejledning.